My Family

Min faster Christa skrev nedenstående på englsk oprindelig til mine amerikanske fætre - her i dansk udgave! Klik på links for at se billeder tilføjet af mig!

Niels Herborg Pedersen

Vores stamfader, Niels Herborg Pedersen, født 19.august 1887 i Troldhede, Nørre Vium Sogn.

Han var ud af en børneflok på syv, fire sønner og tre døtre: Anders, Peder, Niels, Knud, Ida, Jensigne, and Christiane. Hans forældre var Mette Pedersen, født Andersen og husmand og landpost Karsten Pedersen. Niels var den eneste af børnene, der fik navnet Herborg i dåben, formentlig fordi faderen gik landpost i nærheden af landsbyen Herborg.

Som ung var han i malerlære hos malermester Hansen i Troldhede. Han ville hellere have været snedker men fik at vide, at det var han for klein til!

Som ung svend kom han ned til malermesteren i Bramminge og var der med til at male den nyopførte Ribe Åndsvageanstalt. Han har også været på Haslev Højskole på Sjælland. Det var i 1907-08. I ca. 1914 kom han til Skjern og blev gift med bødker og cementvarefabrikant Søren Chr. Pedersens datter Karen Anine, kaldet Ninna Bødker. De blev gift den l7.september 1915 i missionshuset på Kjærs-alle, da kirken var under reparation.

Herborg, som han blev kaldt såvel af Ninna som af naboer og kunder, var en af de første, der startede malerfirma i Skjern. Han startede i et træskur i Skolegade, gik så i kompagni med maler Rostrup på Mellemvej, byggede senere malerværksted på Nylandsvej, hvor han gik i kompagni med maler M.Hansen. Firmaet havde ingen telefon, så kunderne måtte henvende sig direkte i privaten hos mor Ninna eller på værkstedet.

Ægteparret Herborg havde flyttet en del rundt - fra Bredgade til Østergade og Skolegade, indtil de sidst i tyverne byggede hus på Kjærs-alle 14. I årenes løb kom seks børn til verden, Svend i 1916, Lis i 1919, Ella i 1925, Meta i 1928, Christa i 1929, and Agnes i 1933.

Der var gang i firmaet fra starten. Malede soveværelsesmøbler var på mode, så der kom mange sæt på trækvogn omme fra snedker Emil Jensen. Mejeriets mælkevogne kom også om for at få en gang hvid, eller cremefarve, og der var især bud efter Herborg, når det gjaldt hvidtning af lofter. Han var berømt for at kunne vaske et loft ned og hvidte uden at stænke på hverken gulv eller vægge, og det var jo meget praktisk, dengang plastikafdækningen endnu ikke var opfundet.

Når en nybygning var færdigmalet og tapetseret, blev der gjort pænt rent, og vi malerdøtre måtte så tage en tjans med at skure gulve til fernisering.

Malerregninger blev ikke altid betalt kontant. Vi havde kontobog ved byens købmænd, hvor vi måtte have varerne skrevet, indtil vi havde fået vort tilgodehavende hjem.

Herborg malede jo også udvendig, og en dag faldt han ned af stigen fra 2.sals højde ovre hos fotograf Graversen. Han ville dog ikke på sygehuset med ambulancen, men listede hjem og lå i sengen en uges tid og tog så fat igen.

I sin sparsomme fritid om aftenen og i weekenden tilbragte han det meste af sin tid i kolonihaven i plantagen. Han var meget interesseret i frugtavl. Midt under besættelsestiden måtte han dog tage en større omvej for at komme derud, da tyskerne havde gravet skyttegrave rundt om byen, og jeg måtte ned på SS-kontoret for at skaffe ham et "ausweiss" for at han kunne få adgang til sin have.

Han var meget gavmild og sendte os tit rundt med en pose æbler eller en buket georginer til naboer og venner. Han ville gerne have os med i haven om søndagen eller på en biltur, om ikke andet så en lille tur over og "vende Tarm". Vi var med til mange juletræsfester, da han var medlem af både Valgmenigheden, Den selskabelige Håndværkerforening og Borgerforeningen. Han var også med i Venstres væ1gerforening.

Herborg var meget fingernem, og det var ikke småting, han fik snedkereret til os i tidens løb såsom soveværelsesmøbler, dukkehuse, kostald med høloft, gøglervogn med køjer til dukkerne, slæder, ski, stylter, gynger, barnekommoder, bogreoler og ikke mindst et dejligt havehus med frugtkælder i kolonihaven.

Vinteraftener spillede han for os på sin harmonika. Det var gamle stykker som f.eks. "Se nu danser bedstefar" og "Det er rokken, der spinder i stuen". Han var også flink til at ledsage os i kirken, når vi gik til konfirmationsforberedelse.

Vores far påtog sig også at klippe håret på os, i alfald før vi nåede skolealderen, men da vi engang skulle til juletræsfest og blev sendt om til Karen Thomsen i Skolegade, spurgte hun os, hvem der sidst havde klippet os, og da vi fortalte, at det var vores far, sagde hun: "Så. kan I hilse ham og sige, at han er bedre til at male, end han er til at klippe!

Vores far var ikke en mand af mange ord, men han var en god familiefar og vellidt af alle, han kom i kontakt med indenfor faget og privat.

Han døde af kræft den l. juni 1957 og blev begravet grundlovsdag og nåede derfor ikke at fejre sin 79 års fødselsdag samme år.

Christa Herborg