"De gue gammel tier". De wor skek i de gue gammel tier, te vi fæk wos no mjæik o no brø, o da håj vi no suel o wor sier, o wor kind den wor rund o wor rø! Si æ brø de wor bagt a wor muer, o æ mjæik de wor bode fied o gue, de wor et såden nø j centrifugeslat, som der knap nok wor var o gi æ kat. Ja den gång fek vi osse nøj telmad, for da slauted vi somti en gris, o æ suel fæk vi så te wor mældmad li så møj, som enhver han ku spies, men no goer et annerledes tel: Ald wor gries, se dem mo vi no sæel, æ engelsk-mand han foer ald wor gue gries, mens æ indmad å en sild vi sjæl mo spies. Ja den gång ku vi o æ bønderstejer brog æ tøj a wor foer o wor lam, o da gæk vi i hjemmelavet klæjer, der wor ingen som der kald et for en skam. Men no ska vi bode hjem o ud go i klæjer, der æ lawet mjest a klud, o den føst gang de trækkes o wor krop, sa begynder do sa smat o trøwles op. Ja den gång wor folk osse stærker, end som tilfældet er no om daw, for no goer jo hveranden o kwærker o hår ondt snår i hue snår i maw, o den gång wor æ pier et så fien, te do ku løw a jenne medicin, de jennest som de tøt, to de li wor en kamferdram mæ støt pevor i. I gammel daw bond æ pier sjæl djæ hueser, næ de trænd te o fo dem no nøj, no om daw æ de liljer o rueser, ka som dem hverken spind eller sy, men en diel ka jo hækkel o brodier, o en diel ka jo spel o klavier, men en hjem o hold i gue o proper stånd, ak deswæer, det er der kun fo der kan. I gammel daw wor æ mænd et så kræsen, men derfor wor de heller et så tyk, wor de knap nok så dannet i djæ væsen, ja så skiet osse sjælden de bløw syk, men de fliest a æ mænd no om daw hår ondt snår i lænd snår i maw", mæ pons og bajersk øl vil de kurier dem sjæl, o så drekker de dom somti hal ihjel. Æ goermandskvonner ku i gammel tier godt ta fat, nær de knef for æ mænd, som di bejst kun di arbed o slier, der wor fo, som der holdt sæ for pæn, no om daw drywer de et æ så vidt, di goer heller te kaffevisit. I gammel daw ku di spind o wøw o farre, no om daw goer løs mæ kaffeslarre!

De gode gamle tider! Det var skik i de gode gamle tider, at vi fik os noget mælk og noget brød, og da havde vi noget sul på vores sider, og vor kind den var rund og rød! Se brødet det var bagt af vor mor, og mælken var både fed og god. Det var ikke sådan noget centrigefugeslat, som der knap nok er værd at give til en kat. Ja den gang fik vi også noget ”telmad”, For der slagtede vi sommetider en gris. Og sulet fik vi så til vores mellemmad Lige så meget vi kunne spise, Men nu går det anderledes til: Alle vor grise, se dem må vi jo sælge, Englænderen han får alle vore gode grise Mens indmaden og en sild vi selv må spise. Ja den gang kunne vi på bøndersteder' bruge tøjet fra vor' får og vor' lam, og da gik vi i hjemmelavede klæder, der var ingen, der kaldte for en skam. Men nu skal vi hjemme og ude, gå i klæder, der lavet mest af klude; og første gang de trækkes på vor krop, så begynder de så småt at trævles op. Ja, den gang var folkene også stærker end som er tilfældet nu om dage, For nu går hver anden og klager, og har ondt snart i hoved og snart i mave. Og den gang var pigerne ikke så fin’, de kunne ikke leve af bare medicin. Det eneste som de synes, at de kunne li’ var en kamferdram med stødt peber i. I gamle dage bandt pigerne selv deres hoser, når de trængte til at få nogle ny. Nu om dage er de liljer og roser, kan som sådan hverken spinde eller sy. Men en del kan jo hækle og broder og en del kan jo spille på klaver, men at holde et hjem i god og proper stand ak desværre, det er der alt for få der kan. I gamle dage var mændene ikke så kræsen Og de var derfor heller ikke så tyk’, De var knap nok så dannet i deres væsen, Ja så skete også sjældent de blev syg’, Men de fleste mænd nu om dage Har ondt snart i lænd’ og snart i mave. Med punch og bajersk øl de kurerer sig selv, Og så drikker de dem sommetider halvt ihjel Gårdmandskonerne kunne i gamle tider godt tage fat, når det kneb for deres mænd, som et bæst kunne de arbejde og slide, der var få, der holdt sig for pæn’. Nu om dage driver de det ikke så vidt, de går hellere til kaffevisit. I gamle dage kunne de spinde, væve og farve Nu om dage går det løs med kaffesladder